Støtte til demensudredning

Vi støtter københavnere, der viser tegn på demens, og som har behov for motivation og hjælp til at gennemføre et udredningsforløb.

Tilbuddet er målrettet dig, der enten ikke har ressourcer til at gennemføre et udredningsforløb alene eller ikke har netværk til at støtte under forløbet. 

Vores demenssygeplejersker kan rådgive og støtte både før, under og efter udredningen. Tilbuddet kan blandt andet bestå af: 

  • Indledende besøg i hjemmet, hvis du eller dine pårørende har mistanke om demens 
  • At blive fulgt til aftaler med egen læge eller i hukommelsesklinikken 
  • Støtte til koordinering af aftaler og opfølgning med egen læge og hukommelsesklinikken. 

Sådan kontakter du os

Du eller dine pårørende, kan henvende jer til Center for Demens – Træning og Rådgivning på telefon 23 81 75 75.

Din praktiserende læge kan også henvise til tilbuddet.